Vigtig information til alle kvinder med tidligere graviditetsbetinget sukkersyge (GDM)

Har du nogensinde haft graviditetsbetinget sukkersyge? Uanset hvor længe siden det er, og uanset din nuværende alder – anbefales det, at du får lavet en årlig kontrol af dit langtidsblodsukker (HbA1c).

Kvinder med tidligere GDM (graviditetsbetinget sukkersyge) har en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet, og derfor er regelmæssige kontroller vigtige for at opdage forandringer i tide.

Du er velkommen til at booke en tid til denne kontrol hos os.

Hvis du allerede går til årlige kontroller for andre kroniske sygdomme her i klinikken – hvor vi i forvejen måler dit langtidsblodsukker – behøver du ikke at booke ekstra tid.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os enten pr telefon eller mail.